Derfor skal du have et SSL certifikat på din hjemmeside inden sommeren 2018
Har du styr på sikkerheden på din hjemmeside? Eller er du en af dem, der bliver rundtosset af forkortelserne HTTP, HTTPS og SSL? Så bare rolig. Jeg skal nok hjælpe dig på vej.
Kort fortalt er et SSL certifikat et ekstra lag af sikkerhed på din hjemmeside eller din webshop. SSL står for Secure Sockets Layer.
Certifikatet gør sitet sikkert at handle på, når dine besøgende skal afgive oplysninger for eksempel kreditkortoplysninger. Al info bliver krypteret og sikrer, at det ikke bliver videregivet. Derudover gør du det med et SSL certifikat sværere for hackere og IT-kriminelle at få adgang til følsomme data.
Certifikatet har dog betydning for mere end kundernes sikkerhed.
Det har nemlig betydning for din placering på Googles søgeresultater. Har du ikke et SSL certifikat, vil du blive rangeret lavere. Googles søgemaskine favoriserer hjemmesider med et certifikat og som dermed også har en krypteret HTTPS forbindelse.
Sikkerhed bliver belønnet på dit site
Får du styr på sikkerheden, vil du blive belønnet med større synlighed, når folk søger efter dine ydelser og services. Den belønning er værd at tage med.
Får du ikke et SSL certifikat vil du blive “straffet” fra sommer 2018. Her vil Chrome markere dit site som værende ”Ikke sikker” i URL’en.
Chrome sørger for at gøre dine besøgende opmærksomme på det, hvilket har stor betydning for dit antal af besøgende og deres oplevelse af din hjemmeside eller din webshop. Et certifikat skaber tryghed hos dine besøgende, mens et manglende certifikat kan få dem til at flygte fra dit site.
Medierne gør danskerne opmærksomme på risikoen for, at ens data og personlige oplysninger kan blive misbrugt. Det har derfor stor indflydelse på, hvilke sites de er trygge ved at besøge og handle hos, og hvilke de ikke er trygge ved at besøge. Sikrer du din hjemmeside eller din webshop, vil de besøgende foretrække din side frem for en side, der er markeret ”Ikke sikker”.
Certifikatet skaber tryghed hos dine besøgende
Et SSL certifikat har derfor store fordele, når det kommer til dine besøgendes indtryk af dit site og din placering på Google. Certifikatet vil inden længe blive anset som en standard, og der er derfor ingen grund til at vente.
Har du brug for hjælp til opsætningen af dit SSL certifikat, kan fx. Lund Hjemmesider hjælpe dig hurtigt videre.
Hvis du ikke er en IT-haj, kan det være rart at overlade det til eksperterne. På den måde er du sikker på, at det bliver sat korrekt op, og du slipper for at skulle sætte dig ind i din hjemmesides bagvedliggende system og kan i stedet fokusere på dine andre arbejdsopgaver.