7 tips til linkbuilding indenfor Googles guidelines
Vil du gerne gøre Google glad og dermed ryge op i søgemaskinens rankings? Så skal du i gang med at linkbuilde – dog inden for Google guidelines. Ved at linkbuilde øger du opmærksomheden omkring din hjemmeside og får nye interesserede til at besøge dit spændende indhold. Vær opmærksom på at benytte dig af naturlige links, som Google vil værdsætte på den lange bane.
Her er nogle eksempler på linkbuilding, som holder sig indenfor Googles retningslinjer.
Branchesider og leverandører
De fleste virksomheder har forbindelse til diverse leverandører, forhandlere, kunder samt partnere. Det er et oplagt sted at fokusere, når du skal have hjemmesider til at linke til dit indhold. Det er altid her du skal starte, da det er de bedste links du kan få til din side!
Med værktøjer som Ahrefs.com og Moz, kan du tjekke hvilke sider, der linker til dine konkurrenter og kolleger, og det er et godt sted at starte, når du skal have et overblik over hvilke sites, der skriver om din branche, og hvilke sider er findes indenfor nichen.
Find de hjemmesider, der skriver om dig
Måske har du før set, at en eller flere personer har talt om din virksomhed i et blogindlæg, men ikke valgt at linke til din hjemmeside.
Lav en søgning på dit brand på Gooogle, og tag kontakt til disse folk for at takke dem for nævnelsen, men også for at spørge dem ad, om de ikke har lyst til at linke til dig i forbindelse med omtalen – nogle gange lykkes det!
Tjek ”broken links”
Sørg ligeledes for at fixe ”broken links”, så Google rent faktisk kan finde frem til din side via ALLE eksterne links.
For at reparere de ”ødelagte” links til din hjemmeside, kan du benytte dig af Google Search Console. Her kan du genvinde links’ne ved enten at kontakte hjemmesiderne, og få dem til at opdatere linket, eller også kan du lave et ”redirect”, som sørger for, at den “forkerte URL” bliver rettet til den rigtige URL.
Spørg familiemedlemmer, venner og ansatte om at linke til dig
Sørg for at spørge folk omkring dig, om de har lyst til at linke til din hjemmeside.
Hør endvidere dine medarbejdere ad, om de har lyst til at nævne din hjemmeside i et muligt blogindlæg for at skabe et link, hvis de har en hjemmeside, blog eller på anden måde har adgang til websites, og kan omtale hvor de arbejder og hvad de laver.
Vær kreativ og fang journalisternes opmærksomhed
Hvis du vil have fat på journalister til at skrive om din virksomhed, må du grave lidt i virksomheden efter de gode historier. Kontakt gerne journalister, som har skrevet om din branche førhen, og som derfor muligvis vil være interesseret i at skrive en artikel omkring din virksomheds nye og spændende projekt.
Husk altid disse elementer, når du rækker ud til journalister:
- Aktualitet – det skal være aktuelt i tiden eller sæsonen.
- Lokalt stof er altid godt
- Inkluder citater og perspektivering
- Noter tydelig kontaktinfo og kilder
Undersøg hvilket indhold, der allerede linkes til
Tjek hvilket indhold der linkes til i forvejen i din branche (igen brug ahrefs.com og moz.com).
Du kan bruge dette til at skabe interessant indhold til dit site, som du ved historisk set har tiltrukket links. Nu kan du så tage kontakt, til nogle af de sites, som har linket til dette indhold tidligere, og gøre dem opmærksom på din historie.
Det kan være en god vinkel til at skabe kontakt, og måske kan du få et link ind i deres eksisterende artikel, hvis dit indhold er endnu bedre, end det de tidligere hat linket til.
Skab et unikt indhold, som svarer på folks spørgsmål
Som et sidste råd, til at linke inden for Googles guidelines, skal du i gang med at kigge på dine tekster på hjemmesiden.
Besvarer dine tekster kundernes spørgsmål? Undersøg blandt andet forums for at se, hvilke spørgsmål folk stiller angående din branche eller lignende produkter.
Hermed kan du skabe et unikt indhold, som i fremtiden kan tiltrække de kostbare omtaler, mentions og links.