Sådan skaber du trust på din webshop

Trust er altafgørende for en webshop, men hvordan skaber man trust? Det får du tips til her.

Brug professionelle billeder

Vil du have din webshop til at fremstå troværdig, er det en god idé at bruge nogle penge på at få taget professionelle billeder.

Bruger du generiske stockfotos, er der lavere sandsynlighed for, at din webshop virker troværdig i forhold til, hvis du bruger professionelle billeder, som er taget konkret til din webshop.

Brug personlige udtalelser

Det er altid en god idé at have udtalelser fra tilfredse kunder på din webshop.

Det viser potentielle kunder, at andre har været glade for at handle i din netbutik, og dermed er der større sandsynlighed for, at også de vil gøre et køb hos netop dig.

Lad være med at oversælge

Det er langt fra alle, som besøger din webshop, der er klar til at handle med det samme. Forbrugerne bruger tid på at undersøge deres muligheder, og derfor skal du heller ikke forsøge at pushe dine produkter alt for meget.

Oversælger du i dine produktbeskrivelser, kommer det ikke til at virke troværdigt, så lav i stedet indholdsrig tekst, som potentielle kunder faktisk får noget ud af at læse. På den måde er der større chance for, at de kommer tilbage og faktisk køber i din webshop.

Udnyt presseomtale

Er din webshop blevet omtalt i et dagblad, på en kendt blog eller i et magasin, er det med at få dette annonceret på din hjemmeside.

Her kan du indsætte de forskellige mediers logoer og linke til omtalen, og det vil altså vise kunderne, at du ved, hvad du laver.

Indsæt samarbejdspartneres logoer

Har du nogle gode og troværdige samarbejdspartnere, skal du naturligvis skilte med dette på din hjemmeside.

Se fx. her hvordan brætspilsbutikken spilcompagniet.dk gør:

Det samme gælder, hvis du har haft en særlig kunde, hvis mening generelt kan være med til at påvirke nye, potentielle kunder.

Kan man se, at én, man respekterer, enten samarbejder med dig eller har handlet med dig, vil man som ny kunde være meget mere tilbøjelig til også at handle i din webshop.

Forventningsafstemning

Når forbrugere besøger din side, vil de gerne vide, hvad der foregår.

Derfor er det en god idé for det første at opbygge en overskuelig og brugervenlig webshop og for det andet at være meget klar i spyttet omkring, hvad der for eksempel sker, hvis man tilmelder sig dit nyhedsbrev.

Generelt er vi mennesker ikke glade for det uvisse, og derfor gør man smart i at give nye kunder nemme og enkle informationer om eksempelvis, hvor ofte man kan forvente at modtage et nyhedsbrev.

Så hersker der ingen tvivl.

Brug https

Sørg for at al information sendes krypteret, ved at have SSL-certifikat på siden.

Det kan klares hos hostingudbyderen, og når det er implementeret, er det vigtigt at du får opdateret alle interne links, så de peger til url’erne med https og ikke http. Det kan eksempelvis Codemakers.dk klare for dig. Dem plejer at bruge til den slags.

Sæt din besøger i fokus

Når du skaber indhold til din webshop, er det vigtigt, at besøgeren er i fokus.

Brug derfor ”dig” eller ”du”, når du henvender dig til potentielle kunder, så de føler, at de er i centrum. Det vil intuitivt give dem en mere personlig oplevelse, og det kan altså være med til at sikre, at du i sidste ende får et salg igennem.

Kilde: Hubspot

You may also like...