Tips og tricks til at øge konverteringsraten på din webshop

Du har en webshop, og du har mange besøgende, men meget få konverteringer. Kender du den situation?

Det er frustrerende ud over alle grænser, fordi hvad gør du forkert?

Det kan være, du mangler den sidste finish, men det kan også være, du halter lidt efter på flere parametre, når det kommer til en konverteringsklar webshop – teknisk eller ift. layout.

I dette indlæg graver vi et spadestik dybere i emnet, så du kan få en indsigt i nogle af de ting, der muligvis kan forbedres på din side, så konverteringsraten stiger – så puds læsebrillerne og kig med her.

[toc]

Det visuelle er alfa og omega

Det kan være overfladisk – ja – men ville du selv handle i en butik, der så ud som om, den var ved at falde fra hinanden, hvor der løb fugt ned af væggen, og hvor det hele bare så lidt amatøragtigt og mistænksomt ud.

Designet og udseendet betyder utrolig meget for konverteringsraten, og derfor skal du ikke bare smide en standardskabelon op, når du laver en webshop såvel som en almindelig hjemmeside.

Er du ikke selv ekspert, så find nogle, der er.

Brugeroplevelsen og udseendet må du ikke gå på kompromis med, og vil du have nogen form for succes, er det med at kigge på dette område som det første.

Et bureau, der kan hjælpe dig med Shopify- og WordPress løsninger, er Youfront, og skal din hjemmeside have en professionel overhaling, så den lever op til alle fagets krav, kan de hjælpe dig i gang.

Skab tryghed for dine besøgende

De besøgende skal føle sig som blommen i et æg – intet mindre.

Alle, der besøger din webshop, skal føle sig trygge, og de skal aldrig være i tvivl om kvaliteten af dine produkter eller dine ydelser. Men hvordan sikrer du det udover gennem det flotte og troværdige udseende?

Social proof er en del af svaret, og det er uden sammenligning en af de mest effektive tiltag til din hjemmeside. Vi mennesker bliver utrygge, hvis vi skal være first-movers, og vi venter derfor gerne til andre har testkørt noget, inden vi selv gør.

Derfor er det din opgave at fremvise, at der faktisk er flere kunder, som har testkørt dine produkter eller ydelser med stor tilfredshed, så du på den måde gør det lettere for andre at blive tryg ved dig.

Social proof kan blandt andet være dine trustpilot- eller facebookanmeldelser, dine følgere på sociale medier, antallet af besøgende kunder, forskellige diplomer eller certificeringer. Der er kort sagt mange muligheder, og alt hvad der er relevant, skal du fremvise, så de besøgende føler sig trygge.

Call to action

Hvilken handling skal dine besøgende foretage sig?

Derfor er det vigtigt, at du laver nogle Call to action knapper på din hjemmeside, og de skal gerne komme flere gange rundt omkring på din side, så du konstant påvirker de besøgende i den ønskede retning.

Og det går ikke, at dine CTA-knapper er samme farve som alt andet.

Lav en farve der skiller sig ud fra mængden, så kunden lægger mærke til den så ofte som mulig, hvad enten de skal købe, tilmelde sig eller ringe til dig.

Dette er også enormt vigtigt på B2B hjemmesider. Et flot eksempel er searchpartners.dk, som har en kontaktboks i højre side uanset hvor på sitet du er. På den måde er det altid let at finde kontaktinfo og få en anmodning sendt afsted. Denne type call-to-action er en god og underspillet måde at være til stede med kontaktinfo uden at være for “pushy”.

Gode billeder og kvalitets-content i en smuk harmoni

Det kan virke som to nemme ting, du let kan klare i din garage eller fra din lille et-værelses lejlighed, men er du ikke en ord-connaisseur eller ekspert med et kamera, så hold dig væk fra disse områder og få hjælp.

Der findes gode sites, hvor du kan finde FLOTTE og gratis fotos som fx. Unsplash.com.

Undgå stock-agtige fotos, hvor folk står og smiler med perfekt Colgate-smil. Hvis der er personer på jeres fotos skal det være jer selv.

Dine produktbilleder er det tætteste, de besøgende kommer på at forestille sig, hvordan produktet sidder eller vil se ud i hjemmet, mens teksten er den, som forklarer fordelene, effekten og glæden ved at købe netop det produkt frem for andre.

Du må altså aldrig lave en halvsløj tekst med stavefejl eller nogle grumsede og slørende billedet – det skræmmer folk væk.

Hvad gør dig unik?

Du er med alt sandsynlighed ikke den eneste på markedet, der tilbyder din ydelse, så fremvis, hvad der gør dig unik. Er det dag-til-dag levering, fri fragt, dansk design, håndlavede produkter eller noget helt andet.

Det er vigtigt, at du gør opmærksom på, hvad du gør anderledes og bedre, så de besøgende i højere grad føler, at de får det maksimale i både kvalitet og service.

Der er mange små tricks, du kan benytte dig af, når du skal forbedre antallet af konverteringer, men ovenstående er nogle af de mest essentielle, og har du ikke allerede styr på det, så tag et ekstra kig på det allerede i dag.

You may also like...