Kan dine besøgende på hjemmesiden se, hvem I er?

Stort set enhver hjemmeside har i dag en ”om os” eller ”hvem er vi”-del af hjemmesiden.

Har du også sådan en? Det burde du have, for i hvert fald er det dumt at undervurdere den del af din hjemmeside. Vil du ikke gerne selv vide, hvem du handler med?

Så vil dine kunder nok også gerne vide, hvem de sætter sin lid til.

I og med at en større del af danskernes forbrug og indkøb foregår online, så møder man heller ikke længere receptionister og ekspedienter, som man engang gjorde. Men vi, som mennesker, har stadig behov for en personlig relation eller forståelse af, hvem potentielle samarbejdspartnere er.

Så hvem er du?

Og kunne du lokke flere forbindelser til, hvis dine kunder vidste, hvem du er, når de køber noget hos dig?

Designet er vigtigt – men indholdet er endnu vigtigere

Hvis man driver en hjemmeside, så kan man hurtigt lade sig forblinde af alle de muligheder, der er ift. brugerflow, integrationer og lignende. Men designet er ikke nødvendigvis det vigtigste, og det er ikke nødvendigvis dét, som skaber de endelige, indgående relationer og konverteringer.

Tværtimod starter rigtig meget af det på din ”Hvem er vi” eller ”Om os”-side. Det er én af de vigtigste ting, når det kommer til nye relationer, og man skal ikke negligere, hvor mange der kigger derinde.

Tag eksempelvis et kig på Constructas ”Hvem er vi”-side, hvor billeder og kontaktinfo gør forskellen. Her finder du en side, som passer til virksomheder, kulturen og ikke mindst branchen. Bemærk de fine bokse med “rigtige” personer:

Det er vigtigt at vise, hvem der står bag siden med fotos. Det øger troværdigheden. Undgå at anvende stock-fotos.

Sørg for at tilpasse tonen til målgruppen, og vær ikke bange for at være personlig, hvis målgruppen er B2C og eksempelvis familier som det er tilfældet hos nordiskspil.dk:

Hav tydelig kontaktinfo

Sørg for at det er let at komme i kontakt med jer.

Alt for mange hjemmesider har ikke listet alle kontaktmuligheder, og det kan hurtigt betyde tabte kunder og mistede opkald.

Et godt eksempel er regnvandstanken.dk, som har sørget for at have styr på hele tjeklisten:

  • Hav tydeligt telefonnummer
  • Hav fotos af kontaktpersoner
  • Hav personlige e-mails noteret med navn
  • Hav en kontaktformular
  • Hav tydelig adresse (gerne med kort)
  • Skriv HVORFOR man skal kontakte (netop) jer

Jeres historie er grundværdier, erfaring, personlige kvaliteter

Enhver kan skrive en ”om os”-side. Men ikke hvem som helst kan balancere alle de elementer, som siden bør indeholde. Der er nemlig rigeligt at tage højde for.

Man skal fortælle en ærlig historie på bedst mulig vis – uden forretningssnak, uden ophøjede og overfladiske idealer, som samtidig er noget særligt, og som tydeligt definerer, hvem I er.

Naturligvis kommer den optimale ”Hvem er vi”-side an på alt lige fra din virksomhed, jeres idealer og kultur, samt hvilken industri I befinder jer i. Alligevel kan der trækkes nogle ligheder på tværs af alle disse ting.

Ligheder, som er opsummeret i disse følgende punkter – og som du opfordres til at give lidt opmærksomhed:

  • Fortæl en ærlig og god historie, som giver indsigt i virksomheden.
  • Undgå den typiske erhvervsfacade og fokusér på det menneskelige I jer og jeres værdier.
  • Vær visuelt unikke og interessante – så husker folk dig.
  • Gør noget, som man ikke forventer.
  • Lad dine ansatte fortælle historien.
  • Lad dine samarbejdspartnere fortælle historien.

You may also like...